Følelser som empati og indlevelsesevne er ikke kun forbeholdt os mennesker. Et nyt studie viser, at præriemus føler med og trøster deres makker, hvis han eller hun har været udsat for noget grimt.
Små gnavere som præriemus kan sagtens leve sig ind i andre artsfællers følelser og trøste dem. Det viser et amerikansk studie.
I forsøget deler to mus normalt samme kasse. Men hvad sker der, hvis man flytter den ene mus over i en anden kasse, så de to venner bliver adskilt? Og hvad nu, hvis man udsætter den ene af musene for små elektriske stød i poterne, som får musen til at pibe, hver gang der lyder en bestemt tone?
Svaret er, at den mus, der er tilbage i kassen, stivner og slikker sig selv, hver gang tonen lyder. Det samme gør naturligvis den mus, som udsættes for smerten.
Når man derefter fører de to mus sammen igen, skynder den observerende mus sig over til den forpinte mus og begynder at trøste ved at slikke og pusle om både den og sig selv.
Det sker vel at mærke kun, hvis de to mus i forvejen kender hinanden. Laver man forsøget med to mus, der ikke i forvejen er venner, er der ingen trøst at hente.
Som hos mennesker
Fra mennesker ved vi, at det såkaldte kærlighedshormon, oxytocin, spiller en rolle for den indlevelsesevne, der er forudsætningen for at trøste en anden. Derfor har forskerne også lavet forsøg, hvor de blokerede den del af musens hjerne, som producerer oxytocin. Det slukkede øjeblikkeligt musenes medfølelse, så de holdt op med at trøste.
Den del af hjernen, der er vigtig for evnen til at vise medfølelse hos mus, er placeret samme sted som hos os mennesker.
– Forskere har været tilbageholdende med at tilskrive dyr empati og har ofte peget på egoistiske motiver. Den slags forklaringer duer ikke, når det gælder trøsteadfærd, og derfor er dette studie så vigtigt, siger en af forfatterne til studiet, primatforsker Frans de Waal fra Emory University i Atlanta, USA, i en pressemeddelelse.
Kilder: Videnskab.dk og Emory University
