Vælg en side

Alt for mange marsvin må henslæbe et kedeligt liv i et bur i et hjørne af børneværelset.

Og det er synd. For ikke alene er der tale om sociale dyr, der sætter stor pris på selskab fra både andre dyr og mennesker. Det elsker også at træne og lære kunster.

Eller som Erik Andersen, leder af Dansk Dyreinstitut siger det:

– Marsvinet er et flokdyr, der har brug for kontakt og samvær hver eneste dag for at have et godt liv. Så hvis man kun har et dyr, skal man regne med at bruge 2-3 timer dagligt på at snakke med det og være fysisk sammen med det.

Det tog ikke Erik mere end et kvarters tid, før marsvinet havde forstået, at der skulle klikkes på den runde kugle, hvis man ville have fat i godbidden.